Om Broholm Gods
Broholm Gods er et privatdrevet gods på i alt 450 ha, som er fordelt på 295 ha landbrug, 125 ha skov og 30 ha andet.
Aktiviteterne består af landbrug, skovbrug, jagt/fiskeri, lejeboliger, lagerhaller, hotel/restaurant og events.
Broholm Gods drives hovedsagelig som en udlejningsvirksomhed, da stort set alle aktiviteter er bortforpagtet og udlejet.
Den overordnede strategi er, at bevare jorde og ejendomme samlet i Broholms eje under ét familiemedlem, samt at udvide jordarealerne og ejendommene omkring hovedgården gennem opkøb.
Administrationen og driften af Broholm Gods forestås af ejer Anders Sehested, som er 13. generation på stedet.
Agerbrugsjorden er bortforpagtet, og pasning af engarealerne står godset for.
Skoven drives af godset, mens pyntegrøntsproduktionen ligeledes er bortforpagtet.
Jagten på Broholm er udlejet til 3 konsortier, og fiskeriet i voldgravene og søen omkring hovedbygningen er udlejet til 1 konsortium.
Til godset hører 11 udlejningsboliger.
Lagerhaller og depotrum i forskellige størrelser udlejes.
Hotel- og restaurantdriften er bortforpagtet og drives af Kenneth Birler.
Godset udlejer parken og omgivelserne til afholdelse af forskellige events.